LIND DNA introducerer ny sensationel lædertype

Efter flere års research kan det danske designbrand LIND DNA nu tilføje en blød, recycled lædertype til porteføljen af de ikoniske curve dækkeservietter. Kvalitetslæderet SERENE fremstår således som LIND DNA’s mest autentiske lædervariant.

I den nye serie af LIND DNA’s velkendte dækkeservietter har brandet skruet op for kvaliteten af de bæredygtige råmaterialer, og det kan mærkes på de bløde SERENE-dækkeservietter, der i lighed med alle andre kollektioner hos LIND DNA er fremstillet i det gennemgående materiale, recycled læder.

Preben Lind, stifter og designer bag LIND DNA, forklarer: ”Recycled læder har altid været grundstenen i vores dna, men med SERENE har vi nytænkt og forfinet produktionsprocessen, så rest-kernelæderet fra mode- og møbelindustrien nu granuleres endnu finere og desuden iblandes en naturgummi af meget høj kvalitet. Vi introducerer dermed vores hidtil blødeste og mest fleksible kvalitet uden at gå på kompromis med styrke og holdbarhed”.

SERENE-seriens høje kvalitet understreges af en livstidsgaranti, der på én og samme måde markerer kollektionens slidstyrke og designmæssige tidløshed. En palette af i alt 8 klassiske farver er nøje udvalgt, så dækkeservietterne passer i indretningen i de fleste hjem. Hos LIND DNA ønsker man samtidig at udfordre forestillingen om en dækkeserviet ved også at bruge den andetsteds i hjemmet end til spisebordet.

”Vi tilstræber altid at skabe designs, der udfordrer og overrasker. Den høje slidstyrke i SERENE-serien giver derfor fortsat mulighed for at beskytte bordet på en smuk måde, men visionen er i lige så høj grad at inspirere til indretning. Du kan let skabe et personligt udtryk på en skænk eller i en vindueskarm ved at indramme dine yndlingsobjekter med en dækkeserviet – for den kan være så meget mere end bare en dækkeserviet”, afslutter en forventningsfuld Preben Lind.

Læs mere på linddna.com/no/serene eller kontakt Marketing Coordinator Mia Juel Falkesgaard via mail mf@linddna.com for yderligere information.

02.03.2023LIND DNA ApS

Sponseret

LIND DNA introduces three new, earthy colours to the NUPO range

10.01.2023LIND DNA ApS

Sponseret

Ambiente Fair, Frankfurt

18.10.2022LIND DNA ApS

Sponseret

LIND DNA LAUNCHES A NEW CANDLEHOLDER COLLECTION, DESIGNED AND HANDMADE IN DENMARK

28.09.2022LIND DNA ApS

Sponseret

LIND DNA introducerer ny sensationel lædertype

30.11.2021LIND DNA ApS

Sponseret

LIND DNA takes customizability to the next level in new collection

11.06.2021LIND DNA ApS

Sponseret

LIND DNA udfordrer sit kernemateriale i ny kollektion

Copyright 2023