LIND DNA udfordrer sit kernemateriale i ny kollektion
Nu lancerer LIND DNA en helt ny kollektion af dækkeservietter i sin hidtil mest naturlige recycled læderkvalitet. Kollektionen skydes i gang med en video, som dykker ned i det unikke materiale og den kreative proces, der opstår omkring en borddækning.
Så snart man indbyder sine gæster, spreder en forventningsfuld glæde sig i hele kroppen. Udover forberedelserne af måltidet spiller borddækningen nemlig for mange en tilsvarende vigtig rolle, da man her for alvor kan vise sine gæster, at de er velkomne. Netop dén følelse forsøger LIND DNA at formidle i sin kampagnevideo, som markerer lanceringen af en helt ny serie af dækkeservietter og glasbrikker i recycled læder.
”At dække et bord er nærmest som en koreograferet proces, hvor genkendelige elementer går igen fra gang til gang. Selvom selve ritualet omkring borddækningen altid følger visse spilleregler, er det stadig muligt at lade kreativiteten blomstre i valget af dækkeservietter og service, der på smukkeste vis bliver en forlængelse af ens personlighed. Med den nye CORE-serie tilbyder vi dig en helt unik måde at udtrykke din æstetiske sans på”, fortæller stifteren og designeren bag det bæredygtige designbrand, Preben Lind.
Recycled læder har siden begyndelsen været virksomhedens signatur-materiale. Recycled læder er et mere bæredygtigt råstof skabt af 80% granuleret rest-kernelæder fra mode- og møbelindustrien, som iblandes 20% naturgummi fra gummitræet. Normalt påføres materialet til sidst vandbaseret farve og overfladestruktur, men LIND DNA’s nye CORE-serie får lov til at fremstå helt rå og naturlig. På den måde får det genbrugte kernelæders iboende egenskaber for alvor lov til at skinne igennem. Granulatets naturlige, nistrede mønster pryder hele overfladen, hvilket gør, at ikke to dækkeservietter fremstår ens, men derimod helt unikke og enestående i udtrykket.
Preben Lind forklarer: ”Selv når kernelæderet granuleres og iblandes naturgummi, forbliver det et levende, foranderligt materiale, der smukt vil patinere over tid. Når du lader dine fingre glide hen over læderets overflade, stimulerer taktiliteten dine sanser, og du vil med det samme mærke materialets slidstyrke og høje kvalitet - hvorfor vi også tilbyder livstidsgaranti på alle dækkeservietter i vores sortiment”.
CORE-kollektionen kommer i handlen fra d. 28. maj 2021.
Læs mere på linddna.com/dk/core eller kontakt Content & Communications Manager Johanne Dueholm via mail jd@linddna.com eller tlf. +45 31154366 for yderligere information.